fredag den 10. november 2017

Dag 161

8 november 2017

Dagens indtryk..
Vi blev vækket ved nabobåden startede motoren..  Kl lidt i 6. Selvfølgelig en 45 fods sun odyssé charterbåd med 7-8 polakker. Efter motoren havde brummet i tomgang i over en time,  sejlede de afsted. Nu var vi ligesom i gang og kaffen blev sat over. Kl 0830 kørte Morten og jeg til kontrol på hospitalet og var retur igen ca 0930. Status er at fingeren skal til kontrol igen fredag formiddag.  Egentlig gør det ikke noget for nordvest for canarieøerne står en mindre storm,  så vi var ikke sejlet ud alligevel.  Vejret ser først fornuftigt ud på lørdag,  men nu må vi se, det ændrer sig lidt hele tiden. En tysk båd,  Pantagruel,  kom ind i går aftes. Vi mødte den i en sluse i Skotland hvor jeg vekslede et par ord med skipperen og jeg gik over og hilste på. Båden er bygget i 1920, der er dog kommet ny master på og ny motor. De sejler videre mod Cap Verde i morgen.
Over middag foreslog Charlotte at vi skulle gå ned på den lokale badestrand lige på den anden side af den sydlige mole. Hun mente der kunne stå nogle fisk, så vi tog hele gearet med. På under en time var der skudt 6-8 fisk,  bla to trompet fisk,  som vi googlede på og fandt de er en særdeles delikat fisk.
Dagens udfordring: At skyde fisk med harpunen

Morten er fotograf i dag, så derfor kun billeder af harpuneren :-)





Ingen kommentarer:

Send en kommentar