fredag den 10. november 2017

Dag 158

5 november 2017

Update :
I går nat kom Morten til skade med sin langfinger på højre hånd.
Da han ville gå om for at styre manuelt,  bliver båden skubbet af en skæv bølge og han tager fra oppe under solcellen,  hvor vores lure med krog på er bundet fast. Vi får bundet luren af og får Morten ned i kabyssen hvor vi forgæves forsøger at frigøre fiske krogen men uden held!! Ikke så underligt,  for krogen havde fat i KNOGLEN i yderste fingerled og skulle skæres ud. Jeg har spurgt mig selv 1000 gange hvorfor faen den også skulle hænge der, men den har bare haft sin plads der siden England
Vi sætter kurs mod den lille ø El Hierro som ligger 45 sømil væk. Da vi er halvvejs,  efter 4,5 timer får Morten det værre og vi vælger at kalde assistance over vhf. Las Palmas marina,  som tilsyneladende har overordnet vagt i området,  svarer og de sender en stor 60 fods hurtiggående redningsbåd ud. Vi får bakset Morten over i båden i den rimeligt urolige sø, eneste skade er en bukket søgelænder,  og han kommer i land med raket fart. Kl 0650 ankommer Charlotte og jeg til den østlige Marina på El Hierro og kl 1100 er Morten retur fra det lokale lægehus.
Status: Forbinding skal sidde på i 3 døgn og derefter vurderes fingerens tilstand.
Morten er ved godt mod, men bedøvelsen er heller ikke ophørt med at virke endnu..
En skræmmende oplevelse,  men modsat dog utroligt heldigt vi var så tæt på land




Ingen kommentarer:

Send en kommentar