Dagens indtryk..
Vi vågnede lidt over syv, ved at regnen trommede på dækket IGEN.
Efter at have forvisset sig om at dette scenarie virkelig er den skinbarlige virkelighed, kunne vi lige så godt kaste den varme dyne til side og udsætte sin krop for de 17 grader temperaturen er i kahytten.
Charlotte tændte den elektriske varmeblæser mens jeg iklædte mig lange cowboybukser og TreFor skjorte.
De tre hyggelige englændere jeg talte med i går var allerede sejlet. Den ene havde købt en Jeanneau båd i Kroatien i 2014 og den skulle nu sejles til det sydlige Frankrig lige ved Brest inden udgangen af september. De var startet midt i april i Kroatien og havde hidtil haft alle tiders tur. Dagsstræk på ca 30 sømil, overnattet i havn hver eneste nat og set og oplevet en masse. Herlige mennesker.
Nå, regnen fortsatte så formiddagen gik med oprydning i EBOKS.
Kl ca 1030 smed vi fortøjninger og sejlede ud af floden Mina ved byen Viana do Castello. En stor belgisk langturssejler fulgte efter.
Det var totalt vindstille og vi var omsluttet af tæt tåge.
Jeg forbandt min tablet til radioen via blu toot og hørte musik på fuld skrue mens jeg sejlede zigzag mellem snesevis af fiske bøjer. Charlotte bagte en dejlig kage og inden vi kunne have lært trosbekendelsen udenad, var indsejlingen til dagens destination i sigte. Povoa de Varzim.
En pontoonboy ( mit slang for Marine medarbejder.) anviste en plads og stod klar til at tage imod fortøjninger. Vi sejlede ind til samme bro hvor Kurt og Anita ligger med deres L29 Loa. www.loa.one
Dem mødte vi i inverness, desværre er de i DK nu.
Endnu en dejlig dag. Vi er dybt taknemmelige for at vi har mulighed for at leve som vi gør og ikke mindst at helbredet tillader os at gøre det.
Dagens udfordring: oprydning i EBOKS


Ingen kommentarer:
Send en kommentar