Dagens indtryk..
Sejlfri dag, så ingen beskrivelser af oplevelser på åben hav i denne omgang.
I stedet vågnede vi op til en gang tæt morgen tåge. Vores indre ur var lidt i uorden idet Portugal er en time efter Spanien. Det har intet med sommertid at gøre, for det har begge lande, nej det vestlige Spanien følger tidsmæssigt resten af Spanien og lille Portugal ligger lige vest for tidszone -1
Nå, efter morgenkaffe syslede vi med småting. Charlotte rensede vores lille weber gas grill der var begyndt at sode og jeg fixede en skuffe der glider ud når båden krænger og skiftede nogle blokke (hjul) i dækket ved masten.
Derefter gik vi på havnekontoret og betalte Carlos 58€ for to nætter. Så var det på seight seeing. Vi så en kirke i centrum (Igreja da Misericordia) samt endnu en kirke opført på en klippe top lige i udkanten af byen. ( Santuario de Santa Luzia) Der gik en lille jernbane derop trukket af en wire. Efter vores kulturelle behov dermed så rigeligt var dækket, gik vi gennem det gamle bydel, der var pyntet op og der fandt vi en lokal fortovsrestaurant hvor vi fik mixed seafood in rice.
Ganske fantastisk ret men lidt dyrere end vi tidligere har erfaret, det løb op i 46€ alt incl for to. Derefter skulle vores 50 L frostboks fyldes, så vi rundede den lokale slagter, 4 kg hakket oksekød 6 €/ kg og 2 kg kylling 2 € / kg
Retur til båden og afslapning resten af dagen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar