tirsdag den 19. november 2013

Opdatering...


Tirsdag 29-10 2013
Jeg vågnede ved at Charlotte lavede kaffe. Sikke en kvinde ! herligt ! Da morgenmaden var indtaget skulle alle de hjemlige problemer lige afklares idet der havde været orkan hjemme. Erik er en kæmpe støtte og hjælp idet han hjælper med pasning af ejendomme osv. Så dykkede jeg ned og tjekkede Guttorms zink som jeg havde lovet i går. Senere gik vi en tur langs kysten. Det var rigtig sol og herligt vejr. På vej hjem kom vi forbi et dykker center. Jeg talte med indehaveren som gerne ville prøve at frigøre vores ankerkæde. Jeg sejlede over bugten i vores dinghy Bebber og han dykkede ned. Efter en time måtte han opgive. Franske Dune som også har problemer med ankerkæden sejlede jeg ham over til og han mente godt han kunne hjælpe dem. Da jeg kom tilbage til Sonic i marinaen gik vi over til Guttorm og fik et par øl og hyggesnakkede. Menu iaften : Fadkoteletter i karry.

Onsdag 30-10 2013
Guttorm og det tyske ægtepar som bl a har krydset atlanten i et waarship sejlede i dag. Vi fik deres nummer således vi kan meddele dem hvorledes marokke er.
Dykkerne fik Dune fri og vi fik vores rustfri checkler men kæden er tabt.
Menu pizza

Torsdag 31-10 2013
I dag kommer Harri og Malene. Vi glæder os.
Vejret er fint med høj sol. Harri og malene ankom ca middag og vi sejlede kort efter til Sesimbra hvor vi kastede anker og fejrede min fødselsdag med store bøffer på grillen.

Fredag 1-11 2013
Vi vågnede kl ca 8 drak kaffe og sejlede sydover 35 mil til en havn der hedder Sines. Der lagde vi til og gik op i byen og provianterede for 160 euro. Vi tog en taxi retur til marinaen med alle kasserne.
I aften vil vi lægge for anker og sejle mod Cassablanca i morgen tidlig.

Lørdag 2-11 2013  - fredag 15-11 2013
Vi vågnede tidligt og sejlede tilbage til molen og tankede vand. Derefter kurs casablanca i høj sol og medvind. Vi satte spiler og kursen var stik syd ikke helt mod casablanca men da solen gik ned tog vi spileren ned og bommede over på bagbord med ret kurs. Hele natten og hele næste dag samt endnu en nat fortsatte vi på denne halse mod Afrikas kyst. Vi så 2 andre sejlbåde på vores vej. Vi ankom til Casablanca havn ca kl 0900 om morgenen og ud fra pilotbogen skulle marinaen være i bunden af denne store containerhavn. Vi blev råbt an af en mand på kajen som dirigerede os retur med besked om vi skulle kalde havnemesteren. Vi fik derefter besked på at lystbåde IKKE kan ligge i Casablanca. Nå så vi måtte ud på havet igen efter 2 døgns sejlads. Vi valgte at sejle sydover til en lille havn de hedder Al Jadida.
Der er 60 mil ned og det var sidst på dagen da vi kom derned. Sikke et cirkus. Det var en møg beskidt havn og vi kunne kun ligge for anker midt i bassinet. Der var et kæmpe burokratisk bøvl med pas og skibs papirer.
Næste dag faldt det i hak, vi fik papirerne og sejlede straks videre mod Canarieøerne. Der er 380 mil og vi havde kun vand og proviant fra Portugal.. Det var fin vind og sol så vi lænsede derudaf med storen i reb 1 og stagen på fokken. Efter 2½ døgn ankom vi til øen Isla Grasiosa det var mørkt netop som vi sejlede ind i havnen. Herligt igen at se en civiliseret marina. Selvom vi ikke havde fået et ordentligt bad i de sidste par dage gik vi direkte på restaurant og fik et herligt måltid og en kæmpe kold øl. Der er nemlig hverken bad eller el i denne lille marina, men masser af atmosfære og et hav af forskellige langturssejlere. Pris 9,85 euro.
Næste dag  sejlede vi videre til marina Calero på sydøst siden af Lanzarote hvor der lå 2 volvo ocean Race både. En lidt dyr havn 33 euro, men meget fornem med butikker osv. Her lå vi 2 dage og slappede af. Harri og Malene har booket flybiletter fra tenerif syd så afsted mod en marina tæt derpå. I pilotbogen kan vi se at det er en marina der hedder San Miguel som er tættest på, men der er lige et par dages sejlads dertil.
Næste stop var en fin lille marina der hedder Gran Tarajal. Pris 12 euro. Vi gik en tur i byen men supermarkedet var lukket pga det er søndag. Storsejlet har længe gået trægt og i Calero marina var jeg i toppen og konstaterede at hjulet til storsejlsfaldet var knækket. Det betyder ingen storsejl op så turen til Gran Tarajal var for motor og fok. Halvvejs fra Gran Tarajal mod Las Palmas Gran Canaria sagde Harri at vi kunne montere en blok i toppen af masten og anvende et udvendigt fald til at hive storen op i. Det gjorde vi, vi lagde til i en lille marina puerto de morro jable og etablerede det udvendige fald samt tankede diesel. Derefter videre i 9 sek m agten for tværs med fuld storsejl, herligt. Vi havde nær torpederet en turist på en vandscooter lige uden for havnen. Det var en tur på ca 80 mil så det var mørkt da vi droppede anker mellem ca 100 andre både udenfor marinaen. Årsag til de mange både er at ARC sejladsen starter d 24 nov. Her lå vi 2 dage. Det var spændende at se de mange forskellige både der er tilmeldt ARC sejladsen
Så gik turen videre mod tenerif hvor vi lagde til i marina der hedder San miguel.Vi lettede anker ca kl 0600 og der er ca 75 mil. Op ad formiddagen tiltog vinden til ca 9 sek m og kom agten fra tværs så vi fløj afsted.  Vi ankom til San Miguel onsdag eftermiddag. Pris 22 euro pr døgn. Torsdag var sejlfri og afslapning. Fredag morgen kl 0400 kørte vores gæster til lufthavnen med taxi.

Lørdag 16-11 2013
Vi sejlede fra San Miguel lige over middag. Det blæste ca 12 sek m fra NØ så vi rullede kun fokken ud og gled ca 10 knob ned langs kysten. Da vi rundede fyrtårnet døde vinden og vi rullede sejlet ind. VI blev enige om at droppe anker udfor turiststranden Los Cristianos og nyde solen. På 9 m krystalklart vand og sandbund droppede vi anker og nød det gode vejr. Store koteletter på grill og pandekager til dessert.

Søndag 17-11 2013
Vi havde sovet lidt uroligt fordi der var musik i byen det meste af natten samt båden rullede sidelæns i dønningen. Vi ligger sammen med 3 andre både. En fransk, en italiensk og en schweisisk.
Efter morgenkaffen svømmede vi til stranden gik bugten rundt og svømmede tilbage til båden .

Mandag - tirsdag  18-19 11  2013
Charlotte og jeg ligger for anker ud for Los Christianos og nyder det gode badevejr.
 

 

 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar