mandag den 28. oktober 2013

Opdatering


Tirsdag 22-10 2013

Vejrudsigten lovede jo jævn vind dvs 17 sek m med op til 20 sek m i stødene startende fra igår aftes og varende natten over. Jeg skal da lige love for det kom til at passe !! Rigtig heldigt vi forlod ankerpladsen udfor Cascais havnepromenade igår formiddags og fortøjrede ved en flydebro inde bag den beskyttende ydermole ( 6 m høj massiv betonvæg ) Trods beskyttelse af ydermole blev samtlige både rusket godt og grundigt samt skyer af saltvand stod ind over ydermolen hvergang en kæmpe atlanterhavsdønning brølede ind i ydermolen. Bompressenningen havde vi surret med ekstra sejsinger så den fløj ingen steder. Sonic blev fortøjret med 4 fortøjninger til luv side, præcis som i de 2 tidligere storme vi har oplevet hidtil i Le Havre og i Muxia.  Regnen væltede ned i timevis så da bøtten ved mastefoden var fyldt havde Charlotte og jeg igen vand på dørken i salonen.  :-)  Samtlige vinduer holder nu 100% tæt ( herlig fornemmelse ) efter jeg tætnede et par af dem med butyl-gummi. Det kan anbefales idet sikaflex har det med at blive utæt. Ellers er her masser af andre sejlere fra mange forskellige lande. Bl.a en 34 fods Dufour med en familie der skal deltage i ARC´en fra Las Palmas med start 24 nov.
Lad os få det dårlige vejr nu og så fine dage med medvind og sol når vores herlige venner Malene & Harri ankommer 31 okt og sejler med ca 14 dage.
Efter morgenkaffen gik vi en lang tur langs strandpromenaden i Cascais. Vi indtog frokosten på en lille cafe med udsigt over atlanterhavet og fortsatte derefter til shoppingcenteret Jumbo hvor vi storshoppede så den taxi der kørte varerne og os selv retur til båden kørte med fjedrene i bund. Jumbo-centeret havde ellers en ordning hvor de tilbyder at bringe varer til marinaen for 10 euro og få efterfølgende levering mellem kl 20 -23 samme aften. Taxien kostede 8 og så kunne vi jo også kører med samt undlade at bruge aftenen på at vente på varerne.

Derefter lappede jeg lønningslisten i styrbord side i håb om at det skide vand indtrængen som har drillet rigtig meget snart stopper. Det nyligt indkøbte sikaflex var for gammelt så det var stivt som gele. Den flinke unge solosejler Patrick kom forbi på flydebroen og jeg bød på en bajer.
Menu i aften salat med rejer. J

 
Onsdag 23-10 2013

Det blæser og regner stadig. Vi gik en tur men var eller på båden og læste samt slappede af.
Jeg købte en lille tube sikaflex og tætnede røstjerns gennemføringer i begge sider samt befæstigelsen til inder-forstaget. Disse havde hidtil været tætnet med tape og botyl gummi men dette holder ikke 100% tæt. På masten er der en forstærkning som er popnittet på. Denne starter oppe under 1 salling og stopper ca 1m over dørken. Problemet er at der nu også løber vand ind bag denne og dette vand føres direkte ned på dørken. Jeg tætnede denne forstærkning i toppen men når det regner løber det også ind langs siderne på forstærkningen og ned i kahytten. Dvs denne skal fuges fra toppen og helt ned til gummitætningen ved ruf-gennemføringen. Øv.
Menu: and på weber, blandet salat. Det STOR regnede stort set hele dagen.

 
Torsdag 24-10 2013

Efter morgenkaffen gik vi en lang tur langs havnepromenaden. På vejen retur blev vi overrasket af en kæmpe byge. De lover bedre vejr fra i nat, så vi håber på at kunne sejle i morgen. Jeg væltede en kæmpe kop kaffe i kahytten IGEN. Øv. Vi gik til Jumbo centret og shoppede småting og nød efterfølgende en bajer på en cafe. Byger og blæst hele dagen. En norsk langturssejler har lagt til på vores bro.
 Menu: and i ovn fra i går.

 
Fredag 25-10 2013

De lovede svag vind i dag så vi ville gerne ned til en by som ligger ca 30 sømil SØ for Cascais, Sesimbra.
Vi tjekkede ud kl 0900 som de eneste, pris 27 euro pr nat det er jo lavsæson fra 1 okt til 1 maj, og satte sejl lige udenfor marinaen. Efter en time kom en kæmpe sort sky fyldt med lyn så vi valgte at tage sejlene ned igen. Der var masser af regn og torden men ingen luft i den sorte sky. Det var hvad der kom af vind den dag så det var for motor ned til Sesimbra.Der var ret store dønninger og jeg blev søsyg og kastede op et par gange. Charlotte mærkede intet. Lidt efter kom delfiner så stiger humøret altid. På et tidspunkt sprang to delfiner lige ud af fronten på en kæmpe dønning og slog slag med halen da de var i luften. Imponerende. Den lille bugt var ganske facinerende med masser af ny hoteller og en lille fiskehavn. Vi smed anker udfor byen. Jeg hoppede i baljen og skrubbede båden. Vandet var 20 grader. Vi grillede oksesteaks til aften.

 
Lørdag 26-10 2013

Jeg hoppede i vandet inden morgenkaffen og skød en lille fisk ca 1,5 kg med harpunen.Lige udenfor Sesimbra marina så vi delfiner igen.  I dag lovede de svag vind og sol og det fik vi. Vi ville gerne ind til en lille bugt som i pilotbogen er beskrevet som et af de kønneste ankersteder men vi blev skuffede da vi kom derind. Det ligger ved byen Troia. Derudover var der meget lavt og vanddybden på navigatoren passede ikke såvi sejlede på en sandbanke med ca1,5 knob så vi tøffede stille og roligt af igen og sejlede ud på 4 m og smed anker og spiste middagsmad. Jeg hoppede i vandet og rensede den anden side af båden. Jeg opdagede at der ikke var mere zink på propellen!! Det var hurtigt det var forsvundet. Heldigvis har vi 2 ekstra sæt med. Jeg dykkede ned og demonterede unbrako skruerne og ville montere de ny stykker men der var en del dønning og strøm så det bliver i morgen når vandet er mere roligt. Så mistede vi pilen til vores harpun idet jeg ville skyde en måge der lå i vandet ved siden af båden. Jeg glemte at tage højde for snoren i pilen kun er 3 meter og den knak idet jeg skød i luft og ikke i vand som jo bremser. Derudover ramte jeg heller ikke mågen. FLOT HENRIK. Nå så er det slut med at harpunerer. Til aften sejlede vi retur til Sesimbra. Menu: den fisk jeg harpunerede i morges.

 
Søndag 27-10 2013

Vi sejlede ud fra Sesimbra efter en urolig nat hvor de havde spillet høj musik på den lokale karaokebar inde på stranden så vi ikke kunne sove. Der var ca 3 sek m så vi satte sejl kl ca 0900 og afsted retur mod Cascais. Vi satte genakker men efter 1 time døde vinden. For motor resten af vejen i høj solskin. Vi smed anker da vi ankom kl ca 1800. Charlotte lavede omelet.
Kl ca 200 vågnede charlotte ved at ankerkæden skramlede underligt. Det viste sig at anker og kæde var viklet ind i noget på bunden. Vi knoklede i små 2 timer med at få det fri men uden held. Vi bandt en fender i og dumpede kæden og så må vi få fat i en dykker i morgen. Resten af natten lå vi uroligt ad H til ved visitors broen ved marinaen. I rigtig meget strøm og dønning.

 
Mandag 28-10 2013
Vi vågnede tidligt pga uro i båden. Havnekontoret åbnede ikke kl 0900 som der stod. Lidt senere fik jeg fat i en havne ansat som ringede til en dykker som kommer op ad formiddagen. Håber virkelig han kan få det fri.
Dykkeren kom, de var 3 mand i en gummibåd. Ankeret fik de rimelig let op men kæden kunne han ikke få fri pga 0 sigtbarhed og uro i vandet. Franskmændene i Dune havde også fået deres kæde viklet fast så den prøvede dykkeren også at få fri men pga 0 i sigt på 7m vand må det vente til vandet har lagt sig. Der står ret store dønninger i dag. Det kostede 120 euro. Derefter lagde vi os ind i marinaen hvor vi venter på vores venner Harri og Malene som ankommer på torsdag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar