Søndag d1 oktober 2017
Dagens indtryk..
Vi stod op ca 0730. Vi planlagde i går aftes at vi ville forlade bugten ved Alvor her til formiddag. Ca kl 1030 trak vi ankeret op, vinkede til de andre ankerliggere og tøffede ud ca 1 m under max højvande, hvilket er præcis nok til at komme ud uden kontakt med bunden.
Ved indsejlingen til Lagos dumpede vi krogen på 5,5 m, Ca 2 m over min lavvande.
Jeg fandt dykkerudstyret frem og rensede hele bunden i eet dyk, hvilket tog ca 40 minutter og reducerede trykket i flasken fra 230 til 100 bar. Det koster luft at skrubbe den skide begroning af. Årsagen er at vi midt i denne uge sætter kurs mod den lille ø Porto Santo, som ligger ca 450 sømil borte, en sejlads på omtrent 3 døgn.
Senere roede vi i land og spadserede 4 km barfodet i vandkanten.
Aftenen nydes ombord på båden med den skønneste udsigt mod badestrand og Lagos.
Dagens udfordring: At ro tur retur til stranden. Der var længere end det umiddelbart så ud til
Ingen kommentarer:
Send en kommentar