onsdag den 20. september 2017

Dag 109

Søndag d17 september 2017
Dagens indtryk..
Første gang jeg vågnede var det stadig mørkt.  Det hylede og peb i riggen så vinden måtte stadig være kraftig.  Jeg nød at ligge og mærke båden blive rusket i af blæsten og lytte til vandet der risler langs ydersiden af skroget, velvidende at vi ligger dobbelt fortøjet til en bøje der er beregnet til en fiskekutter. Næste gang jeg vågnede var Charlotte oppe. Hun fortalte at der ved midnat var kommet endnu en langturssejler ind og imponerende nok havde de fundet den ledige bøje lige bag os i den mørke og blæsende nat.
Vi havde overhovedet ikke travlt.  Dagens destination er byen Lagos kun 13 sømil væk.
Vi tager også hul på et nyt kapitel af vores lille eventyr, nemlig 3 ugers ophold langs den portugisiske del af algarve kysten. Vi sejler ikke mod Porto Santo før omkring 4-5 oktober så vi bevilliger lige os selv nogle ugers sol ferie. :-)
Det blæste 12 sek m så vi rullede 2/3 af fokken ud, ingen storsejl,  og gled mod Lagos.
Ved de gule klipper lå danske MeeToo,  en bavaria 42 vi har talt med tidligere. Hyggeligt lige at snakke lidt med dem igen.
Lige ved indsejlingen blev vi kaldt på VHF'en af norske 2K, Kjell Og Kaia,  så vi lagde os på siden af og fik en kop friskmalet mokka. Herlige mennesker,  og de havde da lige oplevet en del siden vi har talt sammen sidst.
Derefter ind af den lille flod som ender i Lagos Marina der ligger lige klods i centrum. Nu har vi ligget for anker eller bøje 6 døgn i træk så vores vandbeholdning er i bund, vi skal af med affald og i RIGTIGT bad.  Det bliver fedt!
Fin havn og super godt vejr.
I morgen SKAL vi finde en kiropraktor til Charlotte s ryg, det bliver værre og værre
Dagens udfordring: At slæbe 3 flasker vand a 8 liter hjem fra Mini supermarked.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar