lørdag den 9. september 2017

Dag 107

Fredag d 15 september 2017
Dagens indtryk..
Endnu en nat med støj fra ankerkæden. Vi havde ellers lagt de sidste 10-12 m ud i håb om at kæden ville komme fri af klipperne på bunden,  men det ændrede intet. Derfor hev vi alle 50 m kæde op umiddelbart efter morgenkaffen og dumpede ankeret 15 m længere mod øst.  Resten af formiddagen gik med eftersyn af fald i masten,  disse blev trukket helt ud af masten og grundigt efterset. Noget andet tovværk blev også repareret. Dernæst forstærkede vi lommer og lukke mekanisme på lommer til alle 4 sejlpinde i storsejlet.  Hårdt job, idet det kræver en tang at presse synålen igennem det seje sejldug.
Så nu er alle 4 sejlpinde forsvarligt syet fast.
Jeg nåede også lige at stikke nålen grundigt ind i langfingeren på mig selv.
Kl 1400 var vi inviteret til middag hos Bodil og Lars på den norske båd Pondus. Det var vældig hyggeligt,  Bodil havde bagt kage til kaffen efterfølgende og Lars fandt et par spændende flasker frem.  Godt vi kun skulle ro ca 50 m ud til Sonic efterfølgende.
Charlotte har døjet med hold i ryggen hele dagen hvilket er særdeles trist. Bliver det ikke bedre må vi til kiropraktor i Lagos når vi er dernede. Det blæser i dag men vinden skulle lægge sig en smule til i morgen og så er det afsted mod algarve kysten
Dagens udfordring: At forstærke lommer til sejlpinde i storsejlet med tang og sytråd


Ingen kommentarer:

Send en kommentar