lørdag den 9. september 2017

Dag 104

Tirsdag d 12 september 2017
Dagens indtryk..
I dag stod i afslapningens tegn. Sejlfri dag, så jeg havde håbet på at kunne rense bunden på båden men vandet var kun 13,8 gr da vi stod op kl 0720
Vi tog os god tid til morgenkaffen,  nød lyden af bølgerne mod stranden og at mærke solens varme til bådens bevægelse i de bløde dønninger..
Lidt i middag roede vi ind i "Bebber " for vi ville gå en tur i byen Sesimbra.  Da vi skulle stige ud af gummibåden blev den lige trukket retur af en bølge så Charlotte vågnede op da der var 1 m vand i stedet for 20 cm :-) :-)
Der var allerede mange på stranden og det var varmt inde på land.  Vi fandt en shop og købte lidt grønsager og også ny ledninger til opladning af forskellige devices..
Retur på båden og op med solsejlet. Det var varmt!  Afslapning og læsning. Jeg ville fandens gerne svømme lidt men vandet var kun 15,2 gr. Charlotte sagde hun lige havde set en ældre herre svømme fra land og runde vores ankerbøje...  Fint!  Så kan jeg sgu også,  tænkte jeg..i baljen og svømmede 4 gange rundt båd og ankerbøje,  estimeret 300 m og det i 15,2 gr vand.  Tja,  jeg syns nu selv det er rimeligt præsteret.
Jeg var spændt på om solcellerne kunne pumpe batterierne fulde af strøm idet vi jo tappede pænt meget strøm af i går til opvarmning af vand.  Ca kl 1700 roede vi i land igen og gik hele stranden frem og tilbage barfodet i vandkanten,  og ja, der er to km hver vej, så fodsålerne er slebet rene for død hud.
Da vi kom retur til båden endnu en gang var batterierne fuldt opladet!  Jeg er imponeret!  2x100 w i solceller og ALT på båden har strøm.  Herligt.
Aftenen skal gå med at sidde i cockpittet, mærke bådens bevægelse og lytte til Atlanterhavet s dønninger der slår mod kysten mens solen sænker sig bag klipperne mod vest. Og glæde sig til en ny dag i morgen hvor vi sejler mod en ny destination...
Dagens udfordring: at svømme 300 m i 15 gr vand






Ingen kommentarer:

Send en kommentar