Dagens indtryk..
Igen vågnede vi til en skyfri himmel. Det passer meget bedre til Portugal at præsentere sig fra den side.
I dag ville vi sejle videre, 13 sømil ned langs kysten til en havn der hedder Leixos. Der er et kæmpe yderbassin hvor det er godt at ligge for anker, så vi startede dagen med at benytte varzim 's gode bade faciliteter. Dem er der jo ikke adgang til når man ligger for anker. Dernæst betalte jeg for de 4 døgn vi har ligget i varzim, 98 € i alt. Chris i pogo 12,50'eren var sejlet. Vi besøgte Lars og Bodil på båden Pondus hvor vi hyggede med kaffe, øl og sejler snak. Vi satte sejl, det blæste med 5 sek m fra øst men efter få sømil døde vinden for så at komme fra nordvest. Det endte med vi måtte rulle fokken ind og tøffe for motor idet vi skulle mellem molen og en masse 49 både der afholdt VM. Vi tøffede ind hvor der i forvejen lå to tyske både og smed anker på 6 m.
Efter den sene middagsmad blundede vi i solskinnet. En arrangør af VM'et spurgte om de måtte låne vores danske flag som sidder bag på båden for det ville med stor sandsynlighed blive dansk sejr. Naturligvis, den nationale stolthed trives bedst i udlandet.
Så registrerede vi den ene tyske båd for anker var begyndt at drive i retning af industri havnen.. Vi overvejede om vi skulle tage gummibåden og trække den retur men med 2 hk motor ville det ikke lykkedes, så forsøgte jeg at kalde havnen på vhf men ingen svar. Charlotte prajede en sejler skole i en kraftigere gummibåd og de lovede at tage sig af problemet. Intet skete. Vi holdt øje med situationen. Senere kom tyskerne og de kæmper i skrivende stund med at få deres anker fri af bunden. Imens er en slæbebåd ved at trække et krydstogt skib ud, lad os se om konflikten løses og hvordan.
Sol, men køligt, vand er 14,5 gr. 8 sek m fra nord
Dagens udfordring: at forsøge at komme i kontakt med havne myndigheder og de ikke svarer på vhf radioen

Ingen kommentarer:
Send en kommentar