Dagens indtryk..
Vi vågnede ved at regnen trommede på dækket, så vi valgte at blive liggende til lidt over otte. Det var fugtig og tåget og vi har ingen konkrete planer så det var på en måde afslappende bare at ligge og lytte til trafikken inde på boulevarden...... Kl ca 10 tog vi "Bebber " ind for at bytte to tomme 3 kg gasflasker og små proviantere.
Baiona er vores sidste spanske destination, på fastlandet ihvertfald. Vi har nu brugt lidt over tre uger på at se og opleve så meget som muligt langs den spanske nordkyst og langs vestkysten samt ind i de forskellige Rias ( fjorder). Området er populært og vi har mødt og set flere fra andre lande der har deres både permanent liggende og nyder så 4-5 gode måneder om sommeren her.
Man kunne tænke, hvorfor vi ikke sejler mere og længere disse dage, men årsagen er primært at vi ikke krydser atlanten før i begyndelsen af november fra Tenerif, så der er ingen hast med at komme derned. De Canariske øer så vi jo rigeligt til i 2013/2014.
Over middag hoppede jeg i baljen 18,3 gr vand og rensede fra vandlinien og en armslængde ind under båden. Hurtigt gjort for den er jo næsten lige renset.
Så tøffede vi i land og gik en tur i den charmerende bymidte med de gamle huse.
I aften griller vi en hel land-kylling med Charlotte s hjemmelavede kartoffel salat til.
Elsker slanke mad ;-)
Dagens udfordring
Udforskning af detaljer og opsætning samt opdatering af Google foto album
Ingen kommentarer:
Send en kommentar