søndag den 20. august 2017

Dag 84

Onsdag d 23 august 2017
Dagens indtryk..
Vi vågnede 0753 til en skyfri himmel. Straks efter morgenkaffen hev jeg alle 50 m kæde op og vi tøffede de ca 400 m ind i den lille Cangas marina. Der var lige en plads ledig, med aften sol i cockpittet så den tog vi. Op på kontoret,  udfyld diverse blanketter med pas nummer, fødselsdato, ejer af båd, skipper s navn og hjem adresse, al data på båd størrelse og farve på skrog,  hvorefter jeg betalte 20 € for et døgn. Vi har nu ligget for anker 8 døgn i træk og kunne have fortsat men vi ville på storby vandring i million byen Vigo,  så båden skulle parkeres. Inden vi hoppede på færgen til Vigo tjekkede vi om man kan få en 1500w 12 v til 230v converter,  den skal bestilles og det ville tage nogle dage. Både butiks indehaver og den ansatte kunne ca tre ord på engelsk,  så al kommunikation foregik via vores smartphones og Google translate. Virkede fantastisk.
På færgen var det ingen mindre end kaptajnen s søn der styrede de ca to sømil over bugten,  dog med lidt slinger i valsen som et billede viser. Ja ja..jeg tænkte straks "Costa Concordia " har de allerede fortrængt.
I den første shipshop var der ingen converter, vi skulle gå en lille time hvor der ville være mulighed,  og hvis der ikke var nogen,  kan en sådan ikke fås i Vigo.
Vi tog så en taxi til 5 € og sparede gåturen.
Butikken var imponerende,  vi købte lidt andre småting men ingen converter.
Taxi retur til centrum hvor vi ville finde en lækker café til lidt middagsmad men da vi kom gående på fortovet sagde det pludselig RITSSSSJJ.. Og jeg mærkede et ryk i venstre side. En ung knægt med en fiskestang havde krogen lige fanget min skjorte ved skulderen.  En cm fra at hænge i selve skulderen og ca 15 cm fra venstre øje!!  Klovn!  Han var lidt ked af det, og det var Charlotte også for det var en temmelig dyr skjorte der lige var flænset der.
Oppe i centrum spottede jeg hurtigt nogle store farvestrålende foto af en lille restaurant s menu. Og der indgik grillede sardiner!
Her spiser vi, sagde jeg. Servitricen var en ung, lettere overvægtig pige, som intet engelsk kunne,  men vi fik da tydeggjort hvad vi ønskede.  Det vi fik var så noget HELT andet.
Jeg fik hele friturestegte mini blæksprutter! FØJ!  Og Charlotte fik 10 hvide asparges med mayonnaise. Jeg ville ha mine sprutter byttet til de sardiner mit fordøjelses system var præ-indstillet på, så hun måtte retur til køkkenet.
Der kom så de mindste sardiner retur man kan forestille sig. Fileten på hver fisk var mindre end en af spidserne på min gaffel!
Oveni hele scenariet blev vi overfaldet af afrikanske gade sælgere.  NEJ,  jeg skal kraftdejme ikke have hverken stråhat, perlekæde eller træfigurer!! Så fat det dog.
Charlotte bestilte så en pizza og så var det ligesom det.
Retur med færgen hvor vi så en stor canadisk Halberg Rassey sejle om kap med norske Cheetah. Og sørme om ikke kaptajnen styrede færgen bagom de to kapsejlere. Iøvrigt de to både vi så ved bugten i Moana
Dagens udfordring :
At kommunikere i en reservedels butik via Google translate.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar