Dagens indtryk..
Igår aftes da solen forsvandt bag øen Isla de Monte Agudo, som iøvrigt er eneste klippe mellem det uendelige Atlanterhav og vores ankerbugt, valgte vejrguderne så at vinden skulle tiltage istedet for som normalt, at lægge sig. Så ret hurtigt var der konstant over ti sek m og op til 14 i pustene. Det er åbenbart udfordringen på disse kanter. Vi havde alle 50 m ankerkæde ude, så vi skulle nok blive liggende men i så kraftig vind "sejler" båden først til den ene side og derefter retur, så det er rimeligt ukomfortabelt. Derudover larmer ankerkæden op i skroget når 10-15 m af den slæbes hen over havbunden.. Det var umuligt overhovedet at lukke et øje i forkahytten, så vi satte os op i cockpittet og nød den lune nat. Iøvrigt var der live musik i en strandbar, rigtig dårlig musik, lød nærmest som et par muldyr det fik slag af en stok tillagt lidt fløjte og guitar. Jeg forsøgte at dæmpe vibrationer fra ankerkæden ved at binde et stump fortøjning mellem båden og kæden så ikke kæden var i direkte forbindelse med båden med det resultat at det så var tre af mine fingre på højre hånd der kom i klemme mellem båd og fortøjning. Jeg hev og trak men kunne ikke få fingrene fri, der var kun at vente til båden blæste om på den anden side og håbe fingrene ikke ville blive mast inden... Jeg slap med en hævet langfinger... Det dæmpede så ikke støj fra kæden overhovedet
Vi redte op i cockpittet og sov med direkte udsyn til vorherres stjernehimmel i en lun og dugfri nat.
Vågnede kl 0830 til en skøn morgen. Efter morgenkaffen tog vi "Bebber " i land og gik en tur på den lækre strandbred. Retur til båden, svømmede et par gange rundt båden og derefter hev jeg alle 50 m kæde op og vi tøffede 5 sømil længere ind i bugten til en lille strand der hedder Moana lige over for storbyen Vigo. Solen skinnede fra en total skyfri himmel og badevandet var 21 gr. Jeg dykkede ned på de 7,8 m vand og tjekkede ankeret. Og ganske som forventet, bunden var fyldt med alverdens skrammel, lige til at få anker og kæde viklet ind i... Sådan er det ofte i bugte tæt på havne hvor der er moorings til de lokale fiskere. Desuden ligger der en antal nedlagte muslinger farme hvorfra en del af dette affald kan stamme.
Senere på dagen konstruerede vi en skraber således jeg kunne skrabe begroning af bunden. En nedstryger klinge monteret på vores skrubbe bræt fungerede perfekt.
Så fra vandlinie og en armslængde ned er bunden nu jomfruelig ren.
Herlig dag
Dagens udfordring :
At skrabe begroning af med vores nyudviklede skraber
Ingen kommentarer:
Send en kommentar