fredag den 7. februar 2014

Opdatering

Onsdag 8-1 2014

Vi sejlede til gran tarrajal. Fint vejr men vinden døde den sidste time.
Torsdag 9-1 2014

Vi sejlede til morro jable. Efter en time fik vi 15 sek m lige i snotten. Red blæsten af med storen i reb 3 og fortsatte da det var overstået. Der var dog ret god vind hele vejen og på kryds. Vi lagde os ind i havnen som ikke er færdig idet det ikke koster at ligge der. 17 gr og regn.

Fredag 10-1 2014
Vi sejlede videre til las palmas gr C. Det gik fint på halvvind i alt lige fra 4 til 10 sek m.
Lagde os for anker ude i bugten bag marinaen. Men for faen hvor selvstyreren ikke virker den svinger 40 gr!!

Lørdag 11-1 2014
Startede med at kalibrere selvstyreren, nu er jeg sikker på den kan styre. Derefter sejlede vi i havn og fik en fin plads på bro S. Her skal båden ligge i de 10 dage vi er på cap verde. Vaskede tøj og shoppede mad.

Søndag 12-1 2014
Disse mellemliggende dage tog vi flyveren til Cap Verde.

Søndag 26-1 2014
Vi sejlede over til visitors pontoon og skiftede alle bolte til gennemgående med møtrik på i styrbors side i håb om at det vil tætne den smule vandindtrængen der er når vi krænger. Vi lå herligt i læ og nød aftensolen. Der var endda varmt vand i bruseren, herligt !


Mandag 27-1 2014
Vi betalte i Marina Las Palmas og sejlede mod Sydkysten af Gran Canaria. Det startede med ingen vind men senere var den oppe på 13 sek m i pustene. Det var agten for tværs så vi strøg afsted, flere gange var vi over 15 knob ned af bølgerne. Da vi rundede fyrtårnet skiftede vinden retning 180 gr så vi havde den lige imod. Vi krydsede ind til marinaen Playa Blanca hvor vi smed anker. Vi nød solen det sidste af dagen og grillede kylling til aften.

Tirsdag 28-1 2014
Efter morgenkaffen tog jeg briller og snorkel på og rensede bund som var rimelig begroet efter 14 dage i Las Palmas. Derefter nød vi solen og lige over middag sejlede vi ind i havnen og fik en plads for enden af bro B.
23 euro pr nat. Vi mødte en snakkesalig amerikaner der var ved at fixe sin robåd som han skal ro over atlanten i. Han sagde vi kan finde ham på google hvis vi søger på Mooney row. Interessant fyr.
Vi gik en lang tur langs kysten.

Onsdag 29-1 2014
Vi sejlede rundt pynten og smed anker ved Anfi del Mar. Et fantastisk hotel område.
Jeg snorklede og tjekkede at ankeret havde godt fat på de 6 m vand. Det ville blæse om natten og det gjorde det ! Jeg var vågen det meste af natten idet båden blev smidt lidt fra side til side af de kraftige vindstød, heldigvis fralandsvind så det var rimeligt glat vand. Om morgenen gik vi en tur op på toppen af det lille bjerg med korset. Den ide var der rigtig mange andre der også havde fået så der var trafik. Da vi kom ned og gik langs med hotellerne havde vinden vendt til SV så nu var det pålandsvind og det blæste ca med 10 sek m. Fra kysten så det ud til at båden var rykket så vi skyndte os tilbage til gummibåden og afsted. Heldigvis var der intet galt. Så sejlede vi om til Puerto Rico og gik i havn der.

Torsdag 30-1 2014
Vi sejlede ind i Puerto Rico. Én nat 23 euro.
Vi gi tur langs turist stranden og sejlede ud i gummibåden hvor jeg forsøgte at harpunere en fisk men der var ingen der var store nok.

Fredag 31-1 2014
Vi sejlede ud efter morgenkaffen og kurs mod santa cruz trenerif. På passageweather.com og vejr på satelit telefon havde de lovet 15 knob fra 30 gr og vores kurs er 335 så det betyder bidevind.
Det fik vi og endda lidt til, men det gik fint, storsejlet i 3 reb og den lille fokk på. Desværre kom der lidt vand ind i stævnen der hvor inderforstaget er fastgjort, øv. Inden solen gik ned var vi i havn i Marina Tenerif. En kedelig industrihavn, men gratis.

Lørdag 1-2 2014
Vi vågnede og trak fokken ned idet vi havde spottet noget som vi synes så underligt ud, men alt var i fin orden. Så sejlede vi for motor 3 mil til Santa Cruz hvor vi lagde til. Der lå en anden dansk båd, med 4 børn ombord !! En hollænder skulle solo over atlanten i sin 40 fods beneteau.  Der lå gamle skibe som øvede sejl sætning. Vi tog en tur rundt i byen med turistbussen hvilket var hyggeligt.

Søndag 2-2 2014
Vi sejlede fra Santa Cruz med motor stille og roligt ned langs kysten ca 5 sømil til en lille havn der hedder Radazul. Køn havn hvor vi bookede 2 dage. Jeg svømmede ud langs ydermolen for at se om der var fisk som vi kunne harpunere men der var ikke nogen. Om aftenen kom der masser af den farlige vandmand ”portugisisk orlogsmand” ind i havnen.

Mandag 3-2 2014
Vi nød solen og gik en tur i løbet af dagen langs kysten. Byggeriet her er imponerende idet der er etableret terasser ind i klippen hvor de 12 etagers bygninger er etableret.
Jeg tætnede befæstigelsen af inderforstaget med sikaflex og monterede et øje i dækket lige foran masten hvor inderforstaget skal fastgøres når det ikke er i brug. Nu skal det lort sku være tæt!!

Tirsdag 4-2 2014
Vi sejlede ned til næste lille havn ca 4 mil sydligere. Den hedder La Galere ved byen Candeleira. Jeg snorklede lidt men her var heller ikke nogen fisk. Vi lå yderst i havnen og lå lidt uroligt men vi havde jo prøvet at ligge for anker og det var endnu mere uroligt. Vi gik en tur og shoppede lidt.

Onsdag 5-2 2014
Vi sejlede til bahia de abone hvor vi smed anker. Vi havde ligget her tidligere. Jeg hoppede i vandet men svømmede ind i en portugisisk orlogsmand. Det var ikke særlig rart. Da jeg havde googlet på faren ved at mødes med sådan en fyr besluttede vi at sejle nærmere til San Miguel så vi kunne få hjælp såfremt der skulle opstå en allergisk reaktion eller lignende. Her smed vi anker ved det røde lille bjerg 3 mil NØ for san miguel. Her lå sørme den store blå belgiske båd vi så i Baiona nordspanien for ca 4 måneder siden.

Torsdag 6-2 2014
Vi vågnede efter en god nats søvn. Vi kunne ikke bade fordi der var mange af disse portugisiske orlvm.
Vi sejlede til san miguel og sørme om ikke vi fik vores vandpumpe udleveret. HURRA.
Så satte vi kurs mod los amerikanos hvor vi smed anker. Sørme om ikke den lille engelske båd som vi havde mødt den dag det stormede i nordspanien. VI tog Bebber i land og gik en tur. Der var ret meget dønning så vi lå uroligt. En blindprop til ekkolodet lå og skramlede og inden vi fandt ud af at det var den var den halve nat gået. I dag sejler vi til La Gomera.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar