Afgang fra Middelfart mandag kl 1015. Vinden var 9 sek fra stik syd, det betyder storen i 2. reb
Der skulle krydses syd over og jeg var den eneste båd på denne kurs, alle andre kom på lænseren nordover..
Vinden var faktisk ikke under 9 sek m og det var hårdt! Syd for Årø blev jeg overrasket af sorte skyer med op til 17 sek m i stødene, gyseligt !! Men jeg ville ikke vende om, jeg skulle bare lige rundt Horne land så kunne der komme slæk på men det var hårdt arbejde !
Endelig, og slæk på skøderne. Men der kom mere vind, jeg ville rulle fokken halvt ind, det ka man godt sejle med på en halvvind, men blokken som styre indhalerlinen var sprunget så jeg kunne ikke rulle fokken ind, satans. Det skulle ordnes inden svendborg sund så ned og finde en ny blok og skille rullesystemet ad! Efter meget bøvl lykedes det! super, nu var det bare videre.
Lavede kaffe i svendborg sund som iøvrigt passeredes i 4 sek m og medstrøm, skønt.
Rundt thurørevkosten og på en platlæns mod broen. Satte først genakker men den trak jo ik optimalt på en platlæns så ned med den og op med spileren. Det var bedre, lige indtil den viklede sig om forstaget, jeg pillede den ned for det blev mørkt og dur ik med flyvesejl solo i mørke...
Under broen kl 0000 og videre mod Romsø som jeg tog øst om idet der var medstrøm. Rundt fyns hoved, det var skide koldt nu, hvor faen blev den sommer af?
Mødte Erling Bisgaard i sin Dehler34 udfor æbleø, de var på vej til Samsø.
Ned gennem tragten på en foranfor tværs, herlig sejlads. I bæltet var der modstrøm men nu var turen jo snart ovre, det gir fornyede kræfter. Krydsede glad under begge broer tændte motoren i Fænøsund og riggede af efter en fed solotur..
En tordensky agterude..
Under svendborgsund broen ( i medstrøm.. )
Thurørev kosten passeres..
Spileren er kommet op ca 2 mil efter thurørev kosten
Selvportræt
Solen går ned, udfor Nyborg
Storebæltsbroen passeres kl 0000
Æbleø tværs ca kl 0600
Havnefronten i Middelfart ca kl 0900











Ingen kommentarer:
Send en kommentar