lørdag den 18. juni 2011

tursejlads 14-15-16 / 6 2011

Ombord: Skipper, Charlotte

Tirsdag
Vi lagde fra i Middelfart tirsdag nat kl 0015. Satte sejl og tonsede øst om Fænø på en halvvind hvorefter vi dreje syd om øen og op mod fænø kalv. Herligt i det klare måneskin og den lette vind. VI løb mellem 4,5 og 6 kn med let krængning. Krydsede forbi Løverodde og ind mod Kolding. Da vi nåede Houens odde smed vi anker og nød stilheden i natten i cockpittet samt stjernerne

Onsdag
Da morgenkaffen var skyllet ned satte vi storen, hev ankeret rullede forsejlet ud og tonsede mod årøsund. I farvandet syd for Fænø belv vi overhalet af en sejlbåd uden sejl men motoren på fuld skrue.. lidt svært at følge med i den svage vind men da vi kom forbi Stenderuphage kosten var vi fri af land og farten øgedes til 7 kn i de 5 sekm fra SV, forbi den triste motorsejler og ham lagde vi så pænt bag os resten af den tur..
lagde til på Årø efter 2½ times herlig sejlads.

Torsdag
Nød kaffen og rundstykker købt i havnekiosken, riggede til og sejlede til Middefart i skyet og regnfuldt vejr.
Lagde til efer 2½ timers sejlads på en agten for tværs, satte genakker de sidste 4 mil, herligt at arbejde med det skønne sejl i den lette luft, så pyt med det smådryppede og var letskyet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar