søndag den 29. maj 2011

Fyncup.dk

Erling og jeg sejlede Sonic til Bogense torsdag lige over middag, en hyggetur på ca 3 timer.
Vi blev dirrigeret om i industrihavnen hvor vi fandt en go plads næsten inderst i bassinnet.
Vi blev modtaget af Conny som havde kage og kaffe med, lækkert.
Da vi gi en tur på havnen mødte vi bl.a Bjarne og sten Madsen som vi grillede sammen med. Rigtig hyggeligt i regnvejr. Jeg gik til ro ca kl 22 idet jeg ønskede at være så frisk som muligt til sejladsen.

Fredag. Charlotte kom med Lasse ca kl 12 30.
Jan Hansen fra Quantum Sails kom forbi med den ny genakker og fik den gamle med retur til rep.
Peer Jensen var lige forbi og gi Erling og jeg et par gode tips mht trim og justering af vanter o.l. nice.
De andre gaster:
Polle, Søren, Jane, Erling, Conny og Allan fra Skumfiduserne mødte også op i løbet af formiddagen.

Det blæste meget, Jeg var faktisk i tvivl om det i det hele taget var fornuftigt at ta ud i det møg blæsevejr, men besluttede at i det mndste sejle til Middelfart og så vurdere igen derfra.

Da vi kom ud valgte jeg at rebe storen i reb 2. viste sig at være klogt nok idet vi krængede pænt i den hårde luft. Tog et par kryds for lige at få folk ind på deres pladser  conny havde jo ik været med før. Vi fik en møg start, kom 3½ minut forsent over stregen, for ringe af skipper, nå men det vælter nok ik hele regnskabet på en sejlads over ca et døgn. Det ville senere vise sig at få minutter er afgørende for placeringer.
Vores ny fok er for lang i forliget, dvs vi ik ka spænde sejlet optimalt til kryds i hård luft hvilket var til stor gene nu !! øv, vi arbejdede hårdt med at krydse mod strib fyr og sakkede agterud..
Gennem lillebælt var der 2,4 kn modstrøm og hård luft hvilket gjorde passagen vanskelig. Endelig ved Gals klint ku vi rebe storen ud fra reb2 til fulde gardiner og vi tonsede afsted med slæk på, FEDT!
Bag os var en x442 og en x482 som vi trak fra ret pænt og hele vejen mod Helnæs trak vi ret gennem flokken af både. Ikke een båd overhalede os. Ved Helnæs hvor der for alvor kom slæk på var vi ikke under 11 kn. Vi passerede de 13 kn, 14 kn og 15 kn jubel hver gang. Men det vildeste var da loggen røg over 18 kn, og båden planede afsted. Den oplevelse var det hele værd.. Fuck, den båd er fed på slør sejlads !!
gps tracen viste senere at vi var oppe på 22 kn... imponerende. Der var kun 3 både der turde sætte spiler i den hårde luft og det gik faktisk galt for alle 3. De skar op ukontrolleret og sejlene flænsede. Kun en x482 sejlede med genakker uden uheld men den havde ik mere fart end vi havde med fok og storsejl.
Udfor Fåborg fik vi skipperlabskovs med æg tilberedt at Conny, herligt med varm mad.
Vi stagede fokken på Polles opfordring og det viste sig at være super. Ind gennem Svendborg sund var strømmen også imod men der var trods alt fin vind så vi tonsede igennem, det var nu mørkt.
Ved Thurørev-kosten bommede vi over på bagbord halse og nu var vi klar til det lange stræk op gennem Storebælt. Ret kort tid efter besluttede jeg at vi skulle ha den ny genakker op, vinden var løjet og det passede fint. Efter lidt bøvl kom den op og farten steg til mellem 8 og 11 kn, fedt, vi tonsede fint forbi alle omkringværende både.. Så blev der serveret pølser med sennep/ketchup og varme brød lækkert lækkert. Vi nød måltidet i mørket til synet af stjernerne. Lige før broen skulle vi ha genakkeren ned, hvilket forløb nogenlunde set i lyset af det var mørkt og folk var lidt trætte. Ud med fokken og afsted på en foran for tværs. Vi skød også her en utrolig fart og må ha rykket pænt fremad i feltet. Kl ca 5 rundede vi Fyns hoved kosten og nu var det kryds hjemover. Ind under land i bølgelæ og afsted. Farten lå på 7 - 7.3 kn så det var fint. Rundt æbelø bøjen og målet i sigte. Vi rundede på en sejlet tid på 19t 21 min. Ret flot sejlet. Tak til alle gaster for en super indsats.
Båden blev sejlet hjem af Polle, Søren og Jane foruden skipper.

http://www.youtube.com/watch?v=0mzJtDGe39M


Sonic inderst i Industrihavnen


For-kahytten proppet med sejl og picpak


Lækkert smør-selv middagsmad inden afgang

Vores fine 2. plads , slog de hårde teams fra Sverige og tyskland  :-)


1 kommentar:

  1. Grattis den den fine andreplats, neste år hoppas jag att vi kan vara med
    Ulf Centerline 40 Breaking Wind

    SvarSlet